Hvad er forskellen på vinylgulv og linoleumsgulv?

I modsætning til et linoleumsgulv, kan du godt bruge et vinylgulv i et vådrum. Derudover er der forskel på materialernes hårdhed og udseende.

Daniel

10. april 2021

Hvad er forskellen på vinylgulv og linoleumsgulv?

*Indeholder sponsorerede links

OPDATERET 06/07/2022

Vinyl- og linoleumsgulve vinder igen mere og mere frem i de Danske hjem. Det er heller ikke så underligt, for begge gulvtyper kan fås med mange forskellige mønstre, og kan anvendes mange steder i hjemmet.

Men hvad er forskellen på vinyl- og linoleumsgulv egentlig? Det vil vi se nærmere på i dette indlæg.

Jo ser du, faktisk er et vinyl- og linoleumsgulv lidt i samme kategori. De ligner meget hindanden, så forskellen finder vi i selve materialet samt fremgangsmåden ved montering. Vinyl og linoleum er begge blandingsprodukter, men hvad præcist det indebærer, kan du læse mere om i nedenstående underoverskrifter.

I forhold til de fleste andre materialer, er vinyl og linoleum bløde materialer. Det betyder, at materialerne samtidig bidrager til en god akustik i hjemmet.

 

Vinylgulv

Et vinylgulv er som navnet antyder, lavet af vinyl, som er et blandingsprodukt. Det fremstilles typisk af en blanding af plastik, klor, råolie og andre blødgørende stoffer.

Førhen så man tit vinylgulve i offentligt ejet boliger, da det er et billigt materiale. Det ry er dog ved at fortage sig, for i dag ser man vinylgulvet i flere og flere danske hjem. Det er der bestemt ikke noget at sige til, for vinylets bløde konsistens og slidstærke overflade, gør det fænomenalt i de fleste rum – også i vådrum. Den bløde overflade som et vinylgulv har, giver samtidig en god akustik i rummet.

At lægge et vinylgulv er forholdsvis gør-det-selv-venligt, men skal du have lagt gulv i et vådrum, anbefales det at tage fat i en håndværker, som f.eks. en gulvmand. Ved at bruge en faglært håndværker til at lægge et vinylgulv i et vådrum, sikre dig at samlingerne i gulvet blive svejset ordentlig sammen.

Endnu en fordel ved at gå med vinylgulvet, er at det er forholdsvis nemt at lægge. Det kræver ikke en masse forarbejde, og det kan lægges på det eksisterende gulv, så længe det er plant og tørt. Det gælder dog ikke, hvis du i forvejen havde et andet vinylgulv, linoleumsgulv eller naturlige gulvtæpper.

 

Linoleumsgulv

Modsat vinyl er linoleum et naturmateriale, som er fremstillet af kork, træ, kalksten, linolie, harpiks samt lidt farve.

En meget praktisk ting ved et linoleumsgulv er, at det er mere eller mindre selvreparerende overfor f.eks. revner og småskader.

Linoleum er et lidt hårde materiale end vinyl. Det kan give en mere realistisk fornemmelse af sit linoleumsgulv, hvis mønster ligner et trægulv.

Fordele ved linoleumsgulv

  • Mere eller mindre selvreparerende
  • Slidstærkt
  • Nemt at rengøre

Ulemper ved linoleumsgulv

  • Egner sig ikke i vådrum
  • Får en underlig lugt hvis det får fugt

 

Rengøring af linoleumsgulv

Ligesom rengøring af vinylgulvet, kan man med fordel kører en tur med støvsugeren, når man skal tage det værste støv og snavs.

Du kan let fjerne pletter fra dit linoleumsgulv med vand tilsat en lille smule neutralt rengøringsmiddel. Brug med fordel en gulvmoppe, så du hurtigere og nemmere kan skrubbe gulvet grundigt.

 

Hvilket gulv skal jeg vælge?

Om du skal vælge et vinyl- eller linoleumsgulv, afhænger meget af rummet det skal lægges i, samt om du gør det selv. Skal du have lagt gulv i et vådrum, som f.eks. dit badeværelse, skal du vælge at gå med et vinylgulv.

Ønsker du selv at trække i arbejdstøjet, så er der også forskel på hvor svært hvert gulv er at ligge. Det kan måske også spille en afgørende rolle, hvis du ikke har gjort i den slags før.

 

Lægning af vinyl eller linoleumsgulv

Måske ser nemt ud at lægge et vinyl- og linoleumsgulv, men det er det bestemt ikke. Hvis ikke man er lidt handyman/handwoman i forvejen, så kan der være store udfordringer i forhold til hvordan det skal lægges, samt kunsten at kunne få det skåret rigtigt til, så det passer og ser lige ud.

Har du aldrig arbejdet med den slags før, anbefaler vi derfor at du får en professionel gulvmand til at udfører arbejdet, eller du som minimum rådfører dig.

På videoen nedenfor, kan du se hvordan det foregår, når man skal lægge et vinylgulv.

 

 

Hvis du overvejer et linoleumsgulv, bliver det ikke nødvendigvis til en lettere opgave. Et linoleumsgulv skal nemlig limes fast til underlaget. Nedenfor kan du se hvordan det foregår, når man skal lægge et linoleumsgulv.

 

 

Spørgsmål og svar

Hvad er linoleum lavet af?

Modsat vinyl er linoleum et naturmateriale, som er fremstillet af kork, træ, kalksten, linolie, harpiks samt lidt farve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *